cirkulation · afbalancering · regulering · energi
Helhedsorienteret bevægelse for kroppens systemer
CARE Studio – Omsorg i bevægelse
I CARE Studio Lolland arbejdes der helhedsorienteret med hormonsystemet, lymfesystemet/afgiftning/immunsystem, nervesystemet, funktionel styrke og mobilitet samt kroppens fundament og balance.
De Fem Tibetanere – Hormonsystemet
De Fem Tibetanere er en praksis bestående af fem riter, som stimulerer de hormonproducerende kirtler i kroppen. Gennem denne praksis arbejdes der balancerende og vitaliserende med hormonsystemet. Øget energi, bedre søvn, hormonel balance og en oplevelse af ungdommelighed er nogle af de effekter, der traditionelt forbindes med denne praksis.
Lymfedræn – Lymfesystemet / Afgiftning / Immunsystem
Lymfesystemet er kroppens naturlige afgiftnings- og immunsystem. Gennem blide og rytmiske bevægelser stimuleres lymfecirkulationen, hvilket understøtter kroppens udrensning, reducerer stagnation og styrker immunforsvaret. Undervisningen har fokus på at skabe flow, lethed og balance i kroppen.
Qigong – Nervesystemet
Qigong er en rolig og meditativ bevægelsesform, der arbejder direkte ind i nervesystemet. Gennem bevidste bevægelser og åndedræt reguleres stressniveauet, og der skabes ro, nærvær og kropsbevidsthed.
Yoga Up & Go – Funktionel styrke og mobilitet
Denne undervisning læner sig op ad den videnskabeligt dokumenterede Sit-and-Rise test, som måler evnen til at sætte sig og rejse sig fra gulvet. Der arbejdes med funktionelle bevægelser, som styrker kernemuskulatur, hofter og ben, øger fleksibiliteten og forbedrer balancen.
Fodyoga – Stærke fødder, bedre balance
Fødderne er fundamentet for hele kroppens skelet og bevægelsesmønstre. Gennem målrettede øvelser styrkes føddernes små muskler, stabiliteten i ankler og knæ forbedres, og hofternes mobilitet understøttes.
